Nyheder den 1.5.2022

Opfordring fra bestyrelsen til Generalforsamlingen den 21.5.2022.

Indkaldelse til Generalforsamlingen er sendt på mail til alle medlemmer.

Bestyrelsen vil gerne opfordre til at nye kræfter melder sig til bestyrelsesarbejdet. Til den kommende generalforsamling skal der findes 2 nye bestyrelsesmedlemmer, en ny revisor og flere suppleanter.

Bestyrelsens opgave er at opfylde §2 i vedtægterne:

§ 2.
Foreningens formål er vedligeholdelse af og driften af de
vejarealer, der er udlagt til brug for eller efter almindelige regler
vedrørende de fra Matr. nr. 20 c. Egensekloster Hovedgård og
Egense by, udstykkede 51 sommerhusparceller, der under et
betegnes ”Limfjordens Perle”.
Endvidere er det foreningens formål at varetage ”Limfjordens
Perle” fælles interesser af enhver art, herunder eventuel
oprensning af grøfter og disses udløb, samt at udgive og
opretholde fælles ordensbestemmelser.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Efter en generalforsamling konstituerer den nye bestyrelse sig.

Der udpeges af de 5, en formand, en sekretær og en kasserer.

Bestyrelsen har udarbejdet en oversigt over opgaver og fordeling af disse.

Bestyrelsen mødes 2-3 gange om året afhængig af opgaver der skal tages hånd om.

Der er plads til alle synspunkter og vi træffer fælles beslutninger.

Bestyrelsens arbejde er i disse år vigtigere end nogensinde i forhold til spørgsmål omkring kloakering, afvanding, grøfter m.m.

Spørgsmål der har betydning for alle med sommerhus i området.

NY REVISOR:

Revisorens opgave er at revidere foreningens årsregnskab.

Revisoren får adgang til regnskabet på hjemmesiden og kan her ved hjælp af kontoudtog fra banken kontrollere indtægter og udgifter. Endvidere kontrollere bilag der er knyttet til udgifterne.

Såfremt revisor kan godkende regnskabet underskrives dette og det sendes herefter til kassereren.

Revisor skal have adgang til en printer og en computer for at kunne udføre opgaven.

VI SES TIL GENERALFORSAMLINGEN !

Orientering omkring den kommende kloakering i Egense Sommerhusområde.

Bestyrelsen har modtaget information fra ENFF (Egense Nord fællesforening) om udrulningen af projektet.
Hermed videregives denne information videre til medlemmerne i Grundejerforeningen Limfjordens Perle.

Brev af 15.3.2022:

Kære formænd for Grundejerforeninger i Egense, der bliver berørt af kloakeringen.

Efter aftale med Aalborg Forsyning, Kloak A/S, blev der d. 3. marts 2022 afholdt et dialogmøde

hos Aalborg Forsyning, hvor der udover 3 repræsentanter fra Kloak deltog repræsentanter fra

Egense Nord Fællesforening ved de to udpegede tilsynsførende Ole Anton Petersen, Bjarne Lund

og jeg.

Mødet var istandsat for at skabe et nærmere kendskab til hinanden i den personkreds, som skulle

arbejde sammen, samt at få en kort status af projektet.

Herefter følger et lille resume af mødet.

– For at undgå misforståelser, blev det fra start præciseret, at Aalborg Kloak ikke er at betragte som

Aalborg Kommune, men er et aktieselskab, der er ejet af Aalborg kommune.

– Hovedtidsplan for begyndende kloak arbejde.

Arbejdet med etablering af en ny vakuumpumpe station er igangsat på hjørnet af

Brøndbjerggårdsvej og Tøtmosen, og den forventes færdig før sommeren 2022.

– Den overordnede tidsplan for etape 1+2 samt etape 3 er:

Udbud af kloakentrepriser og afholdelse af licitation i juni måned.

Begyndende gravearbejde fra 1. september 2022.

I foråret 2023 vil Kloak udsende breve til de berørte grundejere, at den private del af kloakken nu

kan tilkobles stikledningen og betales tilslutningsafgift. Ved udgangen af 2023 vil der blive udsendt

påbud om tilslutning, hvis ikke der skulle være sket tilslutning.

Der sættes ikke en skelbrønd, men stikket vil blive ført afproppet til terræn umiddelbart inden for

skel.

Placeringer af stik på de enkelte ejendomme vil blive offentliggjort via hjemmesiden

www.minkloak.dk. Stik er som udgangspunkt sat efter viden om septiktankes placering på grunden.

Ofte kan forslag til ændrede stik placeringer imødekommes, såfremt en placerings ændring ikke er

behæftet med en ekstra udgift for forsyningen.

Når stik bliver offentliggjort, bedes berørte grundejere gennemgå placeringen og tage kontakt i god

tid, såfremt der er ønsker om en ændret stikplacering.

Kloak arbejde på egen grund.

Aalborg Forsyning Kloak, tillader ikke, at der udføres kloakarbejder i nærheden af det nye

spildevandssystem af andre end den udførende entreprenør, inden entreprenøren har holdt

aflevering af systemet til Aalborg Forsyning, Kloak. Evt. skader vil da være en sag mellem

grundejeren og entreprenøren.

Håndtering af oppumpet grundvand.

Fællesforeningen gjorde opmærksom på, at det var tvivlsomt, hvorvidt grøfterne i området kunne

håndtere det oppumpede grundvand set i forhold til høj grundvandsstand på enkelte grundstykker

med dårlig nedsivning af spildevand, samt at ved forhøjet vandstand i fjord og hav, ville klapper i

diget lukke, og vandet i grøfterne ville hobe sig op.

Aalborg forsyning Kloak vil arbejde videre med en løsning, der kan godtgøre, at grøfterne ikke

belastes unødigt. Evt. pumpes grundvandet direkte i fjorden.

Fællesmøde med alle berørte grundejerforeninger.

Vi drøftede ideen om at afholde et fællesmøde vedr. kloakeringen med 2 repræsentanter fra hver af

de berørte grundejerforeninger i Egense Skanse, og herunder også repræsentanter fra alle berørte

foreninger i Skellet området, som får kloakeret sideløbende.

Alle mødedeltagerne fandt, at det ville have en stor værdi med et sådant orienteringsmøde.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S, tager initiativ til indkaldelse til et sådant møde, og der sigtes mod et

eftermiddagsmøde d. 30. juni 2022 i Aalborg Kommunes lokaler på Stigsborg Brygge.

– Afvandings problematikken i Egense.

Vi drøftede også muligheden for, om vi i forlængelse af kloakmødet, skulle have holdt et møde med

Aalborg Kommune omkring hele afvandingsproblematikken i Egense Skanse og de forventelige

klimatiske ændringer.

Den rørlagte vandaflednings ledning langs Brøndbjerggårdsvej, vil ikke blive berørt af

kloakeringen, da kloakledningen vil blive gravet ned midt på den asfalterede Brøndbjerggårdsvej.

Da indholdet i de to møder ikke berører hinanden, vil mødet om afvandingsproblemer så blive

afholdt på et senere tidspunkt.

./. Bilag, kort over de enkelte etaper.

Mvh.

Anthon Hald,

Egense Nord Fællesforening.”

Plan:

Invitation til fælles arbejdsdag den 28.5.2022 fra kl. 9.00 – ca. 12.00

På seneste generalforsamling blev bestyrelsen opfordret til at invitere til fællesprojekter i foreningen. Formålet er dels at få nogle ting gjort men også at give foreningens medlemmer mulighed for at mødes.
Bestyrelsen foreslår at vi mødes til en fælles arbejdsdag den 28 maj. fra kl. 9.00 – ca. 12.00.

Vi mødes kl. 9.00 på foreningens grund, Fyrrevej 19.

Vi starter med kaffe/te og rundstykker.

Opgaven for dagen er grøfteslåning på foreningens arealer. Ligeledes oprensning af grøfter for blade, grene m.m. samt evt. andre småopgaver.

Kan du af forskellige årsager ikke deltage i arbejdsopgaverne, så er du alligevel meget velkommen.

Vi har også brug for nogen der kan hjælpen med de praktiske opgaver omkring servering af Kaffe/Te m.m.

Foreningens arealer er vist med grønt på billedet nedenfor:

Medbring gerne egen løvrive, rive og buskrydder.

Vi vil gerne vide hvor mange der kommer, så vi beder derfor om tilmelding til arrangementet.

Skriv til info@limfjordensperle.dk og fortæl hvor mange I kommer.

Hilsen og på forhåbentligt gensyn

Bestyrelsen

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.